Billedforedrag med Pia Valbak Schmidt om Camioen i Spanien
Skrevet den 1. oktober 2020
Linå Bygade 5
Billed-Foredrag om caminovandringer i Spanien. 9 vandringer, både korte og lange, og ind til nu godt og vel 4400 km til fods på caminostierne i det nordlige Spanien.
Pilgrimsvandringerne begyndte for Pia Valbak Schmidt i 2007. Først med vandring på Camino Francés, der strækker sig fra
St. Jean Pied de Port i Frankrig, over Pyrenæerne til Santiago de Compostela i Spanien.
Fire vandringer på Camino Francés der også kaldes Jakobsvejen og Stjernevejen. 2 kortere, – og 2 lange vandringer hele vejen fra St. Jean Pied de Port til Santiago de Compostela, og siden videre til Atlanterhavskysten til Finisterre og Muxia.
Siden 3 vandringer på Camino del Norte langs nordkysten, og én på Camino Primitivo, og i 2018 vandring på Camino Aragones.
Foredraget indledes med en introduktion til facts om Camino Francés, og caminovandring i det hele taget, – og herefter en helt personlig fortælling om egne vandringer på caminostierne, på godt og ondt, oplevelser i møderne med andre pilgrimme, den spanske befolkning, natur og byggekunst, og også strabadserne, de ømme fødder, den iskolde regn og de meget forskellige pilgrims-herberger og refugier.
Pia har 5 gange arbejdet som frivillig hjælper (hospitalera) på pilgrimsherberget Aitzenea i Triacastela, 130 km fra Santiago de Compostela.
Der fortælles ud fra billeder i Power Point opsætning.
Pris: 50 kr. Pause med kaffe midtvejs.
Tilmelding: Senest 24. august 2021 til Aase Ringgaard på 30537808.