back

Besøg på Himmelbjerg Apotek

Skrevet den 24. januar 2019

Den 23. januar 2019 besøgte 25 medlemmer Himmelbjerg Apotek på Nørrevænget i Silkeborg.

Først kunne vi sætte os til fint dækket bord og tage for os af et super lækkert tapas bord og drikkevarer af forskellig slags. Senere kaffe med noget sødt.

Så fik vi  fortalt om Vichy hudplejeprodukter til alle  typer hud. Vi kunne også få foretaget en hudscanning, så vi kunne se, om vi havde tør eller fedtet hud m.m. På grund af årstiden viste scanningen som forventet tør hud hos de fleste.

Bagefter havde vi hver især mulighed for at spørge løs om, hvilken type produkt vi skulle bruge, og kunne handle med 20% rabat på alle Vichy produkterne. 

Inden vi gik hjem fortalte Birgitte om Apotekets kæmpe medicin robot.

Aftenen kostede ikke noget, og så fik vi oven i “købet” en flot bag med hjem med diverse Vichy produkter, spejl, neglefil, pincet m.m.

En fantastisk inspirerende og hyggelig aften. Tak til de 4 søde piger, der servicerede os.

Se billeder fra aftenen i Galleriet.